Shipping policy

1. Bestilling og levering til private adresser
Det er muligt at afgive bestilling frem til kl.12 til levering samme dag mandag til fredag. Om lørdagen skal vi have din bestilling inden kl. 10. Ved levering til visse områder, kan der være tilfælde, hvor vi skal have din bestilling før, for at kunne levere samme dag.

Levering kan ikke finde sted på søndage og helligdage.

Vi tilstræber at levere din bestilling imellem kl. 10:00 – 19:00 alle dage. Vi forsøger dog at imødekomme eventuelle ønsker.

Bemærk, at der kan være dage på året, hvor ovenstående leveringstider ikke kan garanteres, fx på Valentines dag, Mors dag og Fars dag. 

Hvis modtageren ikke er hjemme eller opgangen er låst
Vi kan ikke erstatte evt. bortkomne eller beskadigede bestillinger. Hvis chaufføren vurderer, at det ikke er forsvarligt at efterlade den, tages bestillingen med retur til butikken.

Er bestillingen fx til en etageejendom eller anden ejendom, hvor det ikke er muligt at komme ind i opgangen, eller forekommer der meget høje dagstemperaturer og manglende skyggeforhold eller lave dagstemperaturer, sættes blomster ikke foran døren. Når en bestilling tages med tilbage til butikken, afleveres et kort i modtagerens postkasse, hvor modtageren anmodes om at afhente bestillingen snarest muligt i butikken og afsender får en SMS om, at vi har forsøgt at levere til adressen. Interfloras kundeservice skal kontaktes for at aftale ny leveringsdato eller afhentning af bestilling i butikken.

Vær opmærksom på levetiden på afskårne blomster og buketter, da der er tale om levering af unikke og håndlavede produkter, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt, jf. Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 1 jf. § 7, stk. 2, nr. 1., derfor skal der aftales ny levering hurtigst muligt.